Til tider kan det være svært at finde tid til både træning, hundeluftning og andre fritidsaktiviteter I hverdagen. Ugerne er ofte hektiske og travle, og vil man have tid til den ene aktivitet, så må man prioritere den anden fra. Men vælger man at slå flere ting sammen, så har man både tiden og energien til at nå det hele.

Man kan for eksempel motionere med sin hund, hvilket både er gavnligt for ens eget velvære og for hundens.

Løbeture er for både mennesker og hunde

Mange hundeejere har nok oplevet at gåturen med ens firbenede ven ofte bliver lidt kortere end man egentlig havde tænkt. Når man kommer hjem fra arbejde, skal man både nå at lave mad, motionere og holde huset pænt, og ofte må man tage tid fra den ene aktivitet for at få bedre tid til den anden.

Vil man undgå at hunden ikke får rørt sig nok, så kan man med fordel slå ens egen løbetur sammen med hundens. Er hunden god nok til at følge trop, når man er ude, så vil det ofte give både hund og ejer ekstra motion og energi i hverdagen.

Er man i tvivl om det praktiske omkring den slags kombineret træning, så kan man med fordel lade sig inspirere af brugbare produkter såsom seler, flexiliner og halsbånd hos Dyrelageret.

motioner med din hund

En anden populær måde at motionere med sin hund på er i forbindelse med cykelsport. Mange mennesker har lært deres hunde at løbe ved siden af cyklen på en god og ansvarlig måde, så hverken hunden eller mennesket lider overbelastning.

Ligesom man kan have hunden ved siden af sig, når man cykler ned i supermarkedet eller på posthuset, så kan man også have hunden med, hvis man ønsker at cykle en tur i skoven eller ud til vandet.

Hundens størrelse og styrke bestemmer selvfølgelig hvor langt eller hurtigt man kan cykle, og man skal hele tiden huske at have for øje om hunden trives eller om den måske har fået nok motion for den dag.

En cykeltur kan være god og behagelig for begge parter, men man skal altid forsøge at læse dyrets signaler, så man ikke presser den ud i noget, som den egentlig ikke synes om.