Afbestillingsforsikring

Det er muligt at tegne en afbestillingsforsikring. Vi anbefaler det, fordi der i lange træningsforløb er en risiko for at pådrage sig en skade.

Tilkøb af afbestillingsforsikring kr. 175,- (23 EUR)
• Afbestillingsforsikringen gælder for startgebyr
• Ved brug før 1. april – 100% tilbagebetaling
• Ved brug mellem 1. april og 1. maj – 75% tilbagebetaling
• Ingen tilbagebetaling efter 1. maj

Hvis du vil benytte din afbestillingsforsikring, skal du sende en mail til info@oeresund-triathlon.dk. Vi behandler mails vedrørende tilbagebetaling én gang ugentligt.

Aldersgrænse

Du skal minimum være 18 år for at deltage i Deloitte Øresund Triathlon.

Forplejning

Igen i 2017 vil Nutramino være officiel energileverandør. Alle deltagere får sammen med deres startnummer udleveret en Nutramino drikkedunk, som kan fyldes på stævnepladsen om morgenen inden racet starter.
Depoter:
På cykelruten vil der være to depoter ei I Hørsholm- og ved Skovshoved Havn. Her kan man få ny energi i form af flasker. Depoterne indeholder i nævnte rækkefølge: Vand i dunke, Nutramino-energidrik i dunke, Bananer Nutramino energigeler og Nutramino energibarer.
På løberuten vil der være et depot lige når du kommer ud fra cyklingen, dette depot vil du møde to gange for hver omgang, hver gang du kommer forbi stævnepladsen.. Depoterne indeholder i nævnte rækkefølge: Vand i bægre, Nutramino-energidrik i bægre, Cola, Nutramino Energibarer(halve), Nutramino-geler, Bananer i stykker og vand i bægre. Der er toiletter ved alle depoter.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du kan tilmelde dig frem til 18/6. Du kan ikke tilmelde dig på dagen, da din cykel, hjelm og udstyr skal indleveres dagen før. Desuden skal udstyret sikkerhedsgodkendes.
Tilmeld dig stævnet her

Indlevering af cykel og hjelm

Cykel og hjelm indleveres dagen før stævnet, der vil ca. 1 uge inden stævnet blive udsendt informationsmails til alle deltagere med alle relevante stævneoplysninger.. Der kan indleveres cykel i tidsrummet 13-16. Her kontrolleres sikkerheden (hjelm), og udstyret nummereres og sættes på plads. Området bliver overvåget dagen og natten igennem.
På selve stævnedagen kan man placere løbesko, løbeudstyr mv. på pladsen ved cyklen fra klokken 05.30. Det er IKKE muligt at indlevere cykel på stævnedagen.

Skiftezone T1 & T2

Skiftezonen er placeret på den sydlige parkeringsplads Skovshoved Havn, og her vil begge skift foregå. Cyklerne står i lange nummererede rækker, så det er nemt at overskue, hvor man har sine ting. Ved cyklen opbevares også svømme- og løbeudstyr. Alt det udstyr, du ikke har med dig, skal opbevares i den udleverede pose. Hvis dette ikke overholdes, vil man kunne blive kaldt tilbage af en af vores dommere.
Når man efter stævnet forlader skiftezonen med cykel og udstyr, bliver man kontrolleret af en vagtpersonalet.

Om stafethold

Et stafethold kan bestå af to eller tre deltagere. Fx svømmer og cykler en person, mens en anden løber, eller tre personer tager en disciplin hver. Det er dog ikke tilladt at dele de enkelte discipliner op i to.

Er I to deltagere på et hold, skal I være opmærksomme på, at man ved tilmeldingen skal oprette to profiler til den person, der skal udføre to discipliner. Begge vedkommendes brugerprofiler skal oprettes i samme navn. Dette skal gøres, for at man kan få lov at vælge den samme deltager til to discipliner.

Parkering

Det er generelt ikke hensigtsmæssigt at komme for tæt på området i bil, da der er meget få parkeringsmuligheder i området. Dog er det muligt at parkere på ved Charlottenlund Travbane. Eller Klampenborg Station.

Sikkerhed

Under svømningen vil deltagerne være overvåget fra kajakker og både. Desuden vil man svømme langs kysten, så det er nemt at søge ind mod land, hvis man får problemer. I henhold til DTRiF’s reglement er det et krav, at alle deltagere har våddragt på. Vi anbefaler på det kraftigste, at det er en langærmet og langbenet våddragt, der benyttes. Svømningen gennemføres ikke ved temperaturer under 14 grader.

Cyklingen foregår på en trafikfri rute. Det er dog ikke muligt at forhindre lokale beboere i at køre fra deres hjem, men hyppige exitveje for bilisterne sikrer, at de kun opholder sig på ruten i kort tid. Krav til godkendelse af cykler er, at de har effektive bremser og styrpropper. Hjelmen skal være af et sikkerhedsgodkendt fabrikat og ikke vise tegn på brud.

Kystvejen langs med Øresund er fuldstændig spærret for trafik, så der er ingen gener for deltagerne på det afsluttende løb.

Startnummer

Der skal indleveres cykel lørdag 24/6 mellem 13-16. Her kontrolleres sikkerheden hjelmen for synlige brud og skader, og udstyret nummereres og sættes på plads. Området bliver overvåget af vagter dagen og natten igennem.
På selve stævnedagen kan man placere løbesko, løbeudstyr mv. på pladsen ved cyklen fra klokken 05.30.

Startnummeret skal fastgøres i det udleverede, eller eget, nummerbælte, og det skal bæres på ryggen under cyklingen, så det er synligt for dommere og andre deltagere. Under løbet skal det bæres foran.

Svømmestart

Første startbølge sendes afsted er klokken 07.00. Denne bølge består af de hurtigste 100 atleter. Herefter vil der være rullende start fra klokken 07.05.

Tilmelding

Tilmelding sker gennem Sportstiming.
TILMELDING

Tidsgrænse

Max 8 timer!
Der er afsat: (Cut-off)
1 time og 10 minutter til svømning
Cykling: 4.timer (Man skal have passeret ud på anden omgang inden klokken 10.30 )
løb: 2.45

I alt må man max bruge 8 timer til at gennemføre Deloitte Øresund Triathlon. Man vil ikke få lov til at fortsætte i stævnet, hvis man ikke klarer tidsgrænserne ved skiftene mellem disciplinerne. Nogle af de sidste atleter kan dog opleve at enkelte vejstrækninger på løberuten bliver åbnet for trafik.

Transport

Vi anbefaler, at man benytter offentlig transport (fx S-tog, der er kun 2km til Klampenborg Station). Dels af logistiske grunde, men også af sikkerhedsmæssige grunde. Fx er man efter en udmarvende konkurrence måske ikke så sikker en billist, som man plejer at være.

Vandtemperatur og strømforhold

Vi kender naturligvis ikke vandets temperatur på forhånd, men af sikkerhedsmæssige årsager er der fastsat en grænse for, hvor koldt vandet må være. Se DTRiF’s reglement.
Der er ikke generende strømforhold.

Vejenes kvalitet

Der køres kun på veje i bymæssig bebyggelse, så risikoen for mudder og grus på ruten er lille.