Tilmelding til Deloitte Øresund Triathlon 2017

Fredag d. 16/9 åbner vi for tilmeldingen til 2017 stævnet. Selve stævnet, skydes igang 25/6-2017. Vi glæder os meget til næste års udgave og arbejder også på nogle små tilpasninger/forbedringer, som vi mener kommer til at gøre stævnet endnu bedre.

  • Væskedepoterne:
    – Vi flytter begge cykeldepoter til højre side af vejen, det burde gøre det lettere at tage imod flaskerne.
    – Dropzone: Bliver markeret tydeligere (Både start og slut af denne) Så det bliver lettere at komme af med sit skrald.
  • Finisherzonen: Vi udvider zonen, sørger for mere mad/drikke og generelt mere plads til at hygge sig efter racet.
  • Ruterne:
    -Svømmeruten vil gennemgå lidt ændringer, primært i forbindelse med afviklingen af starten, men vi arbejder også på nogle større(mere synlige) vendebøjer og lidt andre småting.
    – Cykelruten, her bevarer vi retningen, altså med uret rundt. Det fungerer rigtig godt logistisk.
    – Løberuten: Her er planen at bevare ruten op gennem Jægersborg Allé.

Tilmeld dig stævnet her