Har du længe nok levet livet på de danske dating sider? Og har du langt om længe fundet en, der måske kunne blive den eneste ene? Hvorfor så ikke bare kaste dig ud i det! Og en af de bedste måder, at finde ud af, om han – eller hun – er den rette for dig er: En date. Men hvad skal I så lave på jeres første date? En beslutning, der hurtigt kan give svedige håndflader og endnu mere hjertebanken. For hvad skal I finde på? Frygten for at det bliver for vildt, for kedeligt eller bare for meget melder sig hurtigt.

En enkelt kop kaffe eller en tango for to?

Der er mange forskellige måder at date på. Men hvem siger, at en date absolut skal foregå over en kop glohed kaffe? At den skal inkludere en romantisk middag? Eller en tur i den lokale biograf? Hvorfor ikke benytte lejligheden til at lave noget aktivt? Det kan være en god lang vandretur – eventuelt med en kop af den glohede kaffe. Det kan også være en cykeltur ud i det fri med en picnickurv på bagagebæreren. Eller en tango for to med en kyndig instruktør. Men det kan også være endnu vildere!

aktiv dating er sjovtAktiv dating er sjovt

Hvorfor ikke skifte den klassiske dating ud med en mere aktiv af slagsen? Måske ved du allerede fra hans eller hendes datingprofil, om vedkommende er vild med sport og bevægelse. Måske dyrker I endda begge samme sport – eller drømmer om at gøre det? Så hvorfor ikke prøve at gøre det sammen? Det kan være at I begge har spillet tennis i flere år. Måske elsker I at løbe. Eller køre på mountainbike i næsten ufremkommeligt terræn. Det kan også være den ene af jer foretrækker at løbe og en anden svømmer. Her er det oplagt at kombinere jeres interesser og motionsvaner. Det er blandt andet muligt med triathlon.

Få pulsen op med den eneste ene

Med triathlon kan I prøve jeres evner af indenfor tre forskellige sportsgrene: Svømning, cykling og løb. Det er et oplagt valg for alle, der elsker at få pulsen op og ikke kan nøjes med en type sport. Men ud over at få pulsen op, er det også sjovt at lave noget aktivt sammen. Det giver en unik mulighed for at lære hinanden at kende på en ny måde – og så giver det frem for alt en oplevelse for livet! Men det kræver naturligvis, at I begge synes det er sjovt at være aktive.