Reglement for deltagelse

  • Deltagere skal være fyldt 18 år, eller de skal fylde 18 år i kalenderåret for løbet.
  • Det er ikke tilladt at have kørende/cyklende ledsagere på ruten. Overtrædelse af dette vil medføre øjeblikkelig bortvisning.
  • Startnummeret skal være på svømmehætten, bæres på hjelm og cyklens ramme samt bæres synligt på nummerbælte eller brystet på løbeturen. Det må ikke ændres eller overdrages til anden person.
  • Alle, som er korrekt tilmeldt og gennemfører løbet inden for tidsrammen, får medalje samt diplom med mellemtider, sluttid og placering.
  • Sidste deltager på ruten er markeret med en cykelrytter/knallert bagerst i feltet, iført orange vest.
  • Tilmelding kan kun foretages online via deloitteoeresundtriathlon.dk eller Sportstimings hjemmeside.
  • Forhindres en deltager i at stille op, har denne ingen krav på tilbagebetaling af startgebyret, uanset årsagen til afbuddet.
  • Der kan tegnes afbudsforsikring.

Deltager accepterer

  • Jeg erklærer med min tilmelding, at min deltagelse i løbet sker på eget ansvar, og at arrangøren og Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner ikke kan pålægges noget ansvar af nogen art.
  • Jeg erklærer mig rask og i fysisk form til deltagelse i løbet.
  • Jeg accepterer med min tilmelding, at foto, filmoptagelser, interview, reklamer o.l. frit kan benyttes.
  • Jeg bekræfter, at mit oplyste fødselsår er korrekt, og at jeg ikke kan overdrage mit startnummer til en anden person.
  • Jeg er bekendt med, at jeg bliver diskvalificeret, hvis det officielle startnummer ændres, især hvis sponsornavnene bliver ukendelige.
  • Bliver jeg forhindret i at deltage eller i tilfælde af force majeure, har jeg ikke krav på tilbagebetaling af tilmeldingsgebyret.
  • Afbestillingsforsikring gælder ikke ved fx kloakoverløb eller lignende vejrforhold, som er ude af menneskelig kontrol.
  • Jeg er bekendt med, at jeg kan blive diskvalificeret, hvis jeg modtager ulovlig hjælp under deltagelsen.

Regler for stævnet

  • Der køres efter Dansk Triatlon Forbunds regelsæt. De vigtigste punkter opsummeres nedenfor:
  • Deltagerne forpligtes til at følge arrangørers, dommeres og officials anvisninger.
  • Færdselsloven gælder, hvor intet andet er anvist.
  • Der må IKKE draftes på cyklingen, der køres efter 12 meter-regel. Det vil sige, man skal holde 12 meters afstand op til næste atlet.
  • Deltagerne er forligtiget til at udvise god sportslig opførsel.
  • Mp3-afspillere er IKKE tilladt at benytte.
  • Der må IKKE benyttes elcykel.
  • Under stævnet skal ALT være i den udleverede pose – kun et par sko må være uden for denne. Hvis dette ikke er i orden, kan du blive kaldt tilbage af dommerne.

Svømning

  • Der skal svømmes med våddragt.
  • Det er IKKE tillladt at benytte neoprenhandsker og -fødder eller håndplader. Der vil være inspektion kort før start.
  • Svømmeruten overvåges fra følgebåde med læge samt kajakhold og paddleboards.
  • Hvis vandtemperaturen er under 14 grader en time før start, afkortes svømningen eller kan helt aflyses.
  • I tilfælde af kloakoverløb i dagene op til stævnet kan svømningen aflyses.
  • Tidsgrænsen for svømningen er 1 time 10 minutter.

Cykling

  • Det er IKKE tilladt at drafte, der køres med 12 meter-regel.
  • Der må ikke modtages hjælp til punkteringer eller mekanisk defekt af andre end dommere eller officielle hjælpere.
  • Der skal køres med godkendt cykelhjelm.
  • Startnummeret skal bæres synligt på ryggen.
  • Cykelhjelmen skal påspændes, inden cyklen løftes ud af cykelstativet, og den afspændes først, efter at cyklen er sat i stativet igen efter endt cykling.
  • Nummermærker skal påsættes foran og på hver side af hjelmen samt på saddelpind eller kabel på cyklen.
  • Mp3-afspillere mv. er IKKE tilladt at benytte.
  • Tidsgrænsen for cyklingen er 4 timer 30 minutter.

Løb

  • Tidsgrænsen for løbet er 2 timer og 45 minutter.
  • Startnummeret skal bæres synligt foran på kroppen.
  • Mp3-afspillere mv. er IKKE tilladt at benytte.
  • Du kan læse mere i vores FAQ