Fra fodboldbanen til triathlonens verden

Det kan se legende let ud, når fodboldspillerne løber over banen, driblende med bolden for at sætte den lige i øverste hjørne af målet. På gode dage kan det virke nærmest yndefuldt og ligetil. De lader til at løbe ubesværede fra den ene ende af den 105 meter lange bane. Og tilbage igen. Og igen. Alt i mens de dribler frem og tilbage fra den ene side til den anden. Således kan der let blive løbet adskillige kilometer i løbet af blot en enkelt halvleg både i hverdagens træning og i de internationale ligaer som for eksempel Premier League.

Fællestræk er styrken

doeloitteoresundtriathlon.dk_pldanmark.dk_Det kræver altså både kondition, udholdenhed og styrke at begå sig på banen som professionel fodboldspiller. Nøjagtig de samme kvaliteter, som der skal til for at kunne gennemføre et triathlon. For selv om fodbold fortrinsvis foregår på landjorden og triathlon foregår både til lands og til vands, så er der alligevel en række fælles træk. Netop derfor er der også fodboldspillere, der har valgt at prøve kræfter med den særlige sportsgren, som triathlon må betegnes som. Eller måske rettere sportsgrene. For triathlon består jo som navnet siger af tre sportsgrene. Nemlig svømning, cykling og løb.

Fra skadet til sejrsherre

En af de fodboldspillere der har valgt at prøve kræfter med denne lidt særprægede sportsform er Mikkel Kæmsgaard. Han havde stort set hele sin barndom spillet fodbold og tilmed i 1. division i ynglingerækkerne. En korsbåndsskade i 2010 satte imidlertid en stopper for fodbolden. Og fra at spille fodbold 4-5 gange om ugen spillede han pludselig slet ikke. Overhovedet. At gå fra et aktivt sportsliv til slet intet sportsliv var en udfordring for Mikkel, og inspireret af en god ven startede han med at træne sig langsomt op til at gennemføre en Ironman i 2015. Om ikke andet så for oplevelsen, men med en del smerter til følge. Men med masser af svømmetræning, cykel- og løbetræning lykkedes det ham at gennemføre sit første Ironman i tiden 11.17.17!

Fra professionel i USA til flotte førstepladser

Line Brandt Pedersen er endnu en dansk fodboldspiller der har kastet sig ud i triathlonens forunderlige verden. Hun har en baggrund som professionel fodboldspiller i Skovbakken samt flere år i USA som professionel. Men drømmen om at gennemføre en Ironman fik hende til at skifte boldspillet ud med triathlon i 2018. Selv om hun skulle lære det hele fra bunden – både svømning, løb og cykling, har hun opnået imponerende resultater. Blandt andet en andenplads i Ironman Copenhagen i 2018 og flotte førstepladser i henholdsvis en halv ironman Silkeborg og DM i 2019. Og der er ingen tvivl om at både Mikkel, Line og en række andre fodboldspillere har kunne trække på deres erfaringer fra fodboldens verden, når de har lagt fodboldstøvlerne og kastet sig ud i triathlonens krævende discipliner.